Badeterapi

Badeterapien er udviklet af bademester Werner Junge som tidligt i sit liv blev fascineret af lemniskater, hvirvler og af polariteter mellem det indre/ydre.

Werner Junge udviklede det såkaldte oliedispersions apparat, som er en lille glaskolbe, hvor olie og vand forbinder sig i en stabil enhed. Vandet ledes i en hvirvel hvor hastigheden hele tiden øges.

Hvirvler er inkarnerende da de kommer udefra og går ind i et punkt. Den sugende kraft fra vandhvirvlerne forbinder oliedråberne med vandstrømmen og kommer ud som fint forstøvet olie i vandet.

Det er minivandråber med en oliehinde omkring sig der er så små at de kan optages af huden og dermed nå videre ind i blodkredsløbet, som stimulerer varmen. Netop varmen er afgørende i badeterapien, hvor varmeorganisationen reguleres på ny. Vi lever i en tid hvor mange menneskers varmeorganisation er udfordret og hvor mange kuldesygdomme opstår.

Derfor er badeterapien en fremtidig terapiform som Junge ønskede at så mange som muligt fik kendskab til. Badeterapien styrker jeg kræfterne og immunsystemet og æterkræfterne stimuleres.

Vandet skal være 37 grader varmt, som svarer til vores egen kropsvarme. Varmen skal komme fra vores egenregulering og ikke tilføres udefra. Der bruges olier fra mineraler og planter, der er dannet af sollys og varme.

Werner Junge udviklede først badeterapien og senere også undervandsbørstningen, hvor olien har mulighed for at trænge endnu dybere ind i huden. Her børstes hele kroppen under vandet i gentagende rytmiske bevægelser, i kredsformer mod hjertet.

Efter badets afslutning, aftørres patienten ikke, men pakkes ind i et stort flonel lagen som lægges således at hud ikke røre hud. Derefter pakkes man ind i varme uldtæpper, så kun ansigtet er frit.

Dette kaldes hvilepakning og er kernen i hele terapien. Det er her den egentlige reaktion i organismen begynder og hvor varmesansen stimuleres. Jo mere ro der er, desto større er virkningen af terapien.

Kunstterapi

Kunstterapi ved Katrine Kroon Beboeren, der er henvist fra en antroposofisk læge, inddrages i sin egen helbredelsesproces og harmonisering af ubalancer. Gennem kunsten gives der mulighed for at skabe forandring.

Grundlæggende stimulerer kunstterapien de iboende og selvhelbredende kræfter, så ensidige tendenser kan blive forvandlet til sunde potentialer. Der er påvist en sammenhæng mellem måden klienten maler på, og dennes fysiske og psykiske konstitution. Det øjebliksbillede, som individet skaber, er altså et udtryk for den tilstand vedkommende befinder sig i.

I billederne kigger terapeuten blandt andet efter, hvad der mangler, eller hvad der er for meget af. Skal noget fremmes og styrkes eller skal noget nedtones. Falder billedet fra hinanden, flyder det for meget ud, eller skal der løsnes op. Vi ser på individets muligheder og styrker, og forsøger at understøtte den sunde kerne til gavn for det hele menneske.

Der benyttes mange forskellige kunstneriske virkemidler, metoder og teknikker: akvarel, kridt og akryl, ler, gips og sten alt efter behov, da forskellige materialer virker ind på forskellige områder i mennesket. Det samme gør sig gældende i forhold til hvilke farver, former, flader, linjer og kompositioner, der benyttes.

Det kræver ingen kunstneriske forudsætninger at modtage kunstterapi. Hér er det processen der er i fokus, og forløbet tilrettelægges individuelt og formes ud fra beboerens behov med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger.

Et typisk kunstterapeutisk forløb strækker sig over 16 mødegange én gang om ugen, af 45-60 minutters varighed, men kan variere. Kunstterapien finder sted i Herthas lokaler og er egen betalt.

Sprogformning/sprogterapi

Sprogformning / sprogterapi ved Dorthe Rosendahl, uddannet sprogformer ved ’Schule für Sprachgestaltung und Dramatische Kunst’ og sprogterapeut ved ’Schule für Sprechkunst’ i Dornach, Schweiz.

Ved hjælp af digte, sprogøvelser og historier hjælper jeg beboerne med at øve en bedre udtale af sproget.

Vi går, hopper, løber og gestikulerer, klapper og kaster med bold med arme og hænder, hvilket styrker udtalen og åndedrættet.