KØKKENVÆRKSTEDET

Hver dag skal alle spise. Varm mad midt på dagen til de 40-50 mennesker i værkstederne og bofællesskaberne.

Maden laves af de bedste og friskeste, biodynamiske produkter fra vores gartneri og landbrug. Når man således er sat til at lave mad til andre mennesker, der kræver ekstra omsorg, er det nødvendigt at søge efter en ernæring ud fra en almenmenneskelig betragtning.

Dette kan ske ved at sammensætte plantekosten, så den dagligt rummer noget fra plantens rod, blad og fra frugt og frø, støttet op med brugen af de forskellige kornsorter, suppleret med mælkeprodukter og en mindre mængde af kød og fisk.

Samtidig kan vi, for at støtte det enkelte menneske i dets individuelle behov, hele tiden se hen til begrebet varme som ledestjerne i vores bestræbelser for at frembringe en sund ernæring.

Varmen optræder, når vi dyrker planterne ved solens hjælp til fuld modenhed. Varmen bruger vi, når vi tilbereder maden og tilsætter gode krydderier for at fremme stofskiftet.

Varmen optræder, når vi viser en kærlig interesse og omsorg for maden, når vi laver den.

Varmen optræder, når der er en god stemning under måltidet, og når der er en kærlig, tillidsfuld stemning mellem mennesker.

Varmen åbner vejen for menneske-jeg’et, der bliver mere nærværende og vågent.

Administrationen
Landsbyvænget 2A
8464 Galten
tlf. 3840 3400

Bofællesskabet Vidarhus
Landsbyvænget 25
8464 Galten
tlf. 5210 2930

Bofællesskabet Herthahus
Demetervænget 14
8464 Galten
tlf. 2012 5710

Bofællesskabet Burishus
Landsbyvænget 7
8464 Galten
tlf. 5210 2931

2025 © Hertha Bofælleskaber og Værksteder | Cvr.nr. 3475 1773

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.