Herthahus
Herthahus har haft en omskiftelig tilstedeværelse, som tog sin nuværende form i 2024.
Husets centrum er en kombineret spise- og dagligstue med en forrygende udsigt udover ådalen med sit rige fugleliv. Lejlighederne er fordelt på begge sider – en enkelt med egen indgang.
Til den ene side rummer huset også en stor forsamlingssal, som skaber rammerne for morgensamling, festligheder og skuespil af forskelligt tilsnit.
I midten er der givet plads til et stort værkstedskøkken, som i hverdagen laver det varme middagsmåltid til alle beboere, medarbejdere og eksterne brugere.
På den anden side finder værelserne sammen i en lille stue med eget køkken – Lille Herthahus.
Her er også bofællesskabernes vaskeri, som tager sig af fælles linned og husets vasketøj. Udover husets elleve beboere er der to, som bor i deres helt egne toværelses lejligheder ude i landsbyen, men er tilknyttet Herthahus.
Herthahus’ historie kan opleves i ord og billeder i dette skrift.
2025 © Hertha Bofælleskaber og Værksteder | Cvr.nr. 3475 1773
